Æstetisk energiproducerende inddækning af tagaggregater

Projektet vil udvikle og designe en æstetisk energiproducerende inddækning af tagaggregater, som fremstår som et arkitektonisk velintegreret element. Energien produceres med solceller, som virker som en modulbaseret inddækning og medvirker til en bæredygtig ventilering, der kan tilpasses de fleste ventilationsaggregater og bygningstyper.

Projektbeskrivelse

Det nye produkt vil indgå i SolarVentis produktsortiment.

En kombination af solceller og ventilation er logisk, da der er forhøjet behov for ventilation, når solen skinner og hvor solcellerne har den største energiproduktion. Produktet erstatter typiske anvendte inddækninger i lakeret/galvaniseret strækmetal, som oftest fremstilles som ordreproduktion.

I projektet designes og sammensættes en modulopbygget enhed der indeholder styring og inverter m.m., som enkelt kan kobles sammen med ventilationsaggregatets styring og elforsyning, samt sørge for at PV-anlæggets ydelse mest muligt anvendes til ventilatorerne og ellers leveres til bygningens øvrige forbrug eller sælges på nettet.

Der skal opbygges én eller flere prototyper af produktet. Det forventes, at der er størst potentiale i at fremstille inddækninger, som er generelt anvendelig i forhold til forskellige fabrikater af ventilationsaggregater, men der kan være større fordele ved at samarbejde med én eller nogle få leverandører af ventilationsaggregater.

Det undersøges om aggregatet med fordel kan kombineres med flere funktioner: forvarmning af ventilationsluft, natkøling af bygningen samt filterrensning.

Resultater
Projektet har formået at udvikle og designe en æstetisk inddækning, der hindre indkig til tagaggregater. Inddækningen indeholder solcellepaneler, som kan producere strøm til bygningen, hvorved der spares indkøb af el hos kundens el-leverandør. Inddækningen opbygges af standardmoduler, der farvemæssig og materialemæssigt vælges sådan at inddækningen harmonerer med bygningens arkitektoniske udtryk.
 

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
0,71 mio.
Støttebeløb:
0,82 mio.
Støtteprocent:
54 %
Projektbudget:
1,53 mio.

Kategori

Oprindelig title
Æstetisk energiproducerende inddækning af tagaggregater
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64015-0097

Dokumenter

Deltagere

Ekolab ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ekolab ApS 0.26 mio. 0.18 mio.
KRYDSRUM ApS 0.26 mio. 0.17 mio.
Solar Venti 0.29 mio. 0.36 mio.

Kontakt

Kontakperson
Klaus Ellehauge
Adresse

Vestergade 48H, 2.tv.

8000 Aarhus

Email
ke@ekolab.dk