Barrierer for energibesparelser i fjernvarmeområder

I projektet er, for områder der varmeforsynes med kraftvarme, analyseret potentialet for energibesparelser i produktions- og distributionsleddet, hvor ca. 1/3 af besparelsespotentialet findes, samt hos slutbrugeren, hvor ca. 2/3 af det samlede potentiale på ca. 50 PJ findes.

Projektbeskrivelse
I den danske energipolitik, som senest formuleret i 'Energi 21' står det klart, at den fremtidige energiforsyning skal basere sig på udnyttelse af indenlandske CO_2 neutrale energikilder. Dette kræver, at det eksisterende energisystem gøres væsentligt mere effektivt, f.eks. gennem betragtelige forbrugsnedskæringer på både varme- og elsiden. Varmebesparelser i fjernvarmeområder vil få en afgørende betydning for realiseringen af 'Energi 21'. Liberalisering og de-regulering af energisektoren giver nye udfordringer og krav til organisering af energisektoren. 1) Indentifikation og analyse af relevante aktørgrupper, der relaterer sig til et fjernvarmeområde. 2) Vurdere de nuværende overordnede ramme for sektorens eksistens. 3) Identifikation og beskrivelse af alternativ organisationsformer inden for sektoren. 4) At vurdere mulige varmebesparelser under de foreslåede organisationsmodeller. 5) At vurdere muligheder for teknologispring inden for sektoren inden de næste 20-40 år. 6) Præsentere resultaterne af de foregående analyser gennem en række fremtidsbeskrivelse. 7) Præsentere en række konkret konklusioner og anbefalinger. Arbejdsprogram: Forløber fra januar 1997 frem til maj 1998. Afholdelse af to workshops. Møder med faglig følgegruppe. Resulatanvendelse: 1) Indgå i Energistyrelsens igangværende arbejde med reform af energisektoren. 2) På længere sigt grundlag for at sikre gennemførelse af varme besparelser i fjernvarmeområder
Resultater

Efterfølgende er der foretaget en identifikation af de barrierer, der hindrer, at de nævnte varmebesparelser sker. Af overordnede barrierer er påpeget manglende bevidsthed om energibesparelser samt det, at ingen aktør har varmebesparelser som sit mål. Derudover findes ingen plan eller planlægning på længere sigt for energibesparelser. For forbrugeren er det vanskeligt at få overblik over besparelsesmulighederne, og der er ingen prestige i energibesparelser. For forsyningsselskaberne har energipolitikken mere drejet sig om varmeproduktion og brændselsskift end om besparelser, ligesom det ikke har været selskabernes rolle at arbejde med varmebespaelser i forbrugsleddet. For at overvinde de identificerede barrierer foreslås, at der etableres en varmesparefond, som kan sætte fokus på besparelser og som kan støtte slutbrugeren, når der skal vælges tekniske løsninger til gennemførelse af besparelser. Desuden skal kommunerne have en meget større rolle ved planlægning og gennemførelse af energibesparelser. Da en meget stor del af potentialet for besparelser hidrører fra adfærdsændringer, er det vigtigt, at varmesparefond og kommuner er meget synlige overfor forbrugerne, således at energibesparelser hele tiden er på dagsordenen. Med den fremtidige meget kraftige reduktion i CO2-udledningen og samtidige værdisættelse af CO2 bør det overvejes at indføre kvoter overfor kommuner eller forsyningsselskaber og ultimativt overfor den enkelte forbruger

Key figures

Periode:
1997 - 1999
Bevillingsår:
1997
Egen finansiering:
0,36 mio.
Støttebeløb:
1,49 mio.
Støtteprocent:
81 %
Projektbudget:
1,84 mio.

Kategori

Oprindelig title
Barrierer for energibesparelser i fjernvarmeområder
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Analyse
Journalnummer
1753/97-0035

Deltagere

GRONTMIJ A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
PLAN & PROJEKT A/S

Kontakt

Kontakperson
Engell, Thomas
Adresse
Carl Bro as. Energi og Miljø
Granskoven 8
DK-2600 Glostrup, Denmark
Engell, Thomas (ing.), 43486060, theeom@carlbro.dk
Øvr. Partnere: Plan og Projekt A/S