Blockshipping AI Import Container Dwelltime Prediction (AI-IDP)

Med dette projekt, AI-IDP (Artificial Intelligence - Import Dwelltime Prediction), anvender Blockshipping sofistikeret ‘artificial intelligence’ og ‘machine learning’ til optimering af operationen på ocean container-terminaler. Gennem Blockshippings AI-IDP, vil container-terminalerne opnå betydelige reduktioner i energiforbrug og CO2-udledning samt opnå betydelige økonomiske besparelser.

Projektbeskrivelse

Blockshippings AI-IDP-produkt løser et problem som har eksisteret i containerterminalindustrien i årtier.

Der er cirka 1.000 containerterminaler globalt, og i årtier har disse terminaler udført et for stort antal ikke produktive flytninger af containere i hver terminal for at betjene terminalernes kunder.

Ved at anvende sofistikerede kunstige intelligensalgoritmer på importcontainere er det muligt at forudsige, hvor længe importcontainere forbliver i containerterminalen, før de leveres til importøren.

Dette muliggør intelligent stabling af importcontainere i containerterminalen og derved fjernelse af en meget stor del af disse ikke-produktive flytninger. På en mellemstor containerterminal har dette vist sig at være et potentiale for at eliminere et stort antal containerbevægelser årligt, hvilket resulterer i en CO2 reduktion på over 2000 tons CO2 og en stor monetær besparelse.

Resultater

Containerterminaler kæmper med et fundamentalt problem omkring tilfældig placeringen af import-containere i ”stakke”, hvor de stables midlertidigt ved ankomst til havnen. Dette medfører, at op til 75 % af containerne flyttes unødvendigt for at firgøre specifikke containere, når de er klar til levering. Ved hjælp af kunstig intelligens og maskinlæring vil Blockshipping’s produkt kaldet ”AI-IDP” forudsige opholdstiden for en given container og der-med muliggøre en mere energi- og omkostningseffektiv stabling af skibscontainerne hos terminaloperatøren. Produktet er testet og verificeret på en spansk containerterminal, der ved hjælp af realtidsdata og simulering har vist, at antallet af unødvendige containerflytninger potentielt kan reduceres med op til 46,7 %. På en mellemstor containerterminal vil dette kunne eliminere 180.000 containerflytninger årligt, hvilket resulterer i en årlig CO2-reduktion på 2.400 tons og en operationel besparelse på op mod 3-5 mio. EUR.
Produktet forventes implementeret i yderligere to containerterminaler i 2023, og Blockshipping forventer at vide-reudvikle deres produkt med flere funktioner.

Key figures

Periode:
2020 - 2021
Bevillingsår:
2020
Egen finansiering:
1,20 mio.
Støttebeløb:
1,80 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
3,00 mio.

Kategori

Oprindelig title
Blockshipping AI Import Container Dwelltime Prediction (AI-IDP)
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
DBD-00008

Deltagere

Blockshipping A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Blockshipping A/S 1.29 mio. 0.86 mio.
2021.ai ApS 0.50 mio. 0.34 mio.

Kontakt

Kontakperson
Peter Ludvigsen
Adresse

DTU Science Park, Diplomvej 381, Lyngby 2800

+45 61 20 00 06