ELEC-TO-HEAT

Projektets formål er at videreudvikle og forbedre 1. generation af SUNTHERMs varmesystems arkitektur og hovedkomponenter.

Projektbeskrivelse

De seneste tre år har SUNTHERM arbejdet på at udvikle 1. generation af deres unikke varmesystem med integreret varmelager.
Systemets overordnede komponenter fungerer godt allerede i dag både som separate enheder, men også i kombination med hinanden, som et samlet system.
Projektets formål er at videreudvikle og forbedre 1. generation af varmesystems arkitektur og hovedkomponenter, SUNTHERM’s varmepumpe og varmebatteri. Dette skal blandt andet gøres ved at identificere og optimere drift af varmepumpen og udnyttelsen af varmebatteriet – herunder afklaring af optimale driftsforhold i forhold til temperaturer, lagerkapacitet, brugsvandsbehov mv.
De fundne forbedringer og optimeringer implementeres, testes og verificeres herefter således, at teori overføres til praktiske, målbare resultater og erfaringer samt bidrager til eksportmodning af varmesystemet som en helhed.

Projektet er omtalt på Energy Supply

Resultater

Projektet har haft fokus på videreudvikling og optimering af et varmesystem med integreret varmelager, målrettet fremtidens energikilder. Varmepumper vinder frem, både markedsmæssigt og politisk, som varmekilde til enfamilieshuse, hvor et varmelager med minimalt tab af varme er essentielt. Projektet har analyseret den optimale varmepumpe samt kølemiddel, kølekreds, og varmeveksler; varmelager med forskellige PCM’er (faseskiftende materialer) er blevet undersøgt og det bedst egnede materiale til varmelageret valgt. Test af det fulde varmesystem er blevet gennemført, og et simuleringsværktøj er blevet valideret. Tre SmartHeat-anlæg er blevet installeret hos tre forbrugere og efterfølgende målt. Derudover er simuleringer for større bygninger gjort muligt. Projektet har videreudviklet varmesystemet. Den unikke kombination af en varmepumpe med et integreret varmelager gør, at Suntherm kan være et skridt foran konkurrenterne på markedet for varme til bygninger, både inden for sit eget forretningssegment, varme på abonnement, og som teknologileverandør og underleverandør til energi- og netselskaber.

Key figures

Periode:
2017 - 2020
Bevillingsår:
2017
Egen finansiering:
1,76 mio.
Støttebeløb:
4,45 mio.
Støtteprocent:
72 %
Projektbudget:
6,21 mio.

Kategori

Oprindelig title
ELEC-TO-HEAT
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Journalnummer
64017-0567

Dokumenter

Deltagere

Suntherm ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Suntherm ApS 1.21 mio. 0.65 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 1.49 mio. 0.17 mio.
Teknologisk Institut 1.75 mio. 0.94 mio.

Kontakt

Kontakperson
Morten Veis Donnerup
Adresse

Østergårdsvej 6

7840 Højslev