Energieffektiv naturlig ventilation i kontorbygninger

Naturlig eller mekanisk ventilation er ofte et varmt emne ved projektering af nye kontorbygninger i forbindelse med renoveringer. I 1996 blev der under EU's Joule-program igangsat et større forskningsprojekt om naturlig ventilation i kontorbyninger beliggende i Nordeuropa.

Projektbeskrivelse
Over de senere år har varmebelastningerne i kontorbyggeriet været støt stigende på grund af flere kontormaskiner og udstrakt anvendelse af store glasarealer både i nybyggeriet og ved renovering af eksisterende kontorbyggeri. Projektets formål er at udvikle naturlige ventilationssystemer, som bedre kan skabe et tilfredsstillende indeklima i fremtidens kontorbygninger, uden at det er nødvendigt af installere egentlige mekaniske ventilationsanlæg med et deraf følgende højere elforbrug. Projektet udføres i et tæt samarbejde mellem byggeforskningsinstitutter samt ventilationsbranchen, rådgivende ingeniører og arkitekter i syv nordeuropæiske lande. Projektet indgår i EU's JOULE program. Projektet består af tre faser: Barrierer for anvendelse af naturlig ventilation. Naturlige ventilationssystemer i praksis. Udvikling af effektive systemer og komponenter. SBI skal lede den første fase om barrierer for anvendelse af naturlig ventilation og deltager i målingerne på naturlige ventilationssystemer samt i udviklingen af nye energieffektive naturlige ventilationssystemer til kontorbygninger
Resultater

Projektets formål har bl.a. været at identificere barrierer og grænser for anvendelse af naturlige eller simple ventilatorundersøttede ventilationssystemer samt udvikle nye løsninger. NatVent-projektet er gennemført i et samarbejde mellem syv Nordeuropæiske lande: Norge, Sverige, Danmark, England, holland, Belgien og Schweiz. Det engkelse byggeforskningsintitut BRE har været projektkoordinator. NatVent-projektet er koncentreret om lande med koldt eller moderat klima, hvor der er behov for opvarmning om vinteren samt for solafskærmning, udluftning eller køling om sommeren for at opnå komfortable rumtemperaturer især på de varmeste dage. Nat-Vent-projektet betår af tre work-packages: 1. Afdækning af barrierer for anvendelsen af naturlig ventilation. 2. Målinger i naturligt ventilerede kontorbygninger. 3. Nye løsninger til naturlig ventilation. Den danske deltagelse har især været koncentreret om work-package 1 og 2, idet SBI har ledet afdækningen af barrierer for anvendelsen af naturlig ventilation i kontorbyninger og har gennemført målinger i tre danske naturligt ventilerede kontorbygninger. Desuden har SBI sammen med en af de andre deltagere udviklet beregningsmodellen til et let anvendeligt pc-program NatVent-programmet, der er særligt egnet til anvendelse i de tidlige stadier af et byggeprojekts tilblivelse. Som noget nyt udgives projektets resultater på en CD-rom som indeholder en inter-aktiv præsentation af projektet og dets hovedresultater samt alle rapporterene fra NatVent-projektet og små, let læste informationsblade for hver af bygningerne, der er målt i. CD-rom'en indeholder også demonstrationsversioner af tre pc-programmer, som kan bruges ved projektering af kontorbyninger med naturlig ventilation: NaVIAQ, NiteCool og NatVent-programmet

Key figures

Periode:
1996 - 1998
Bevillingsår:
1996
Egen finansiering:
1,03 mio.
Støttebeløb:
0,98 mio.
Støtteprocent:
47 %
Projektbudget:
2,07 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energieffektiv naturlig ventilation i kontorbygninger
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Internationalt - ikke IEA
Journalnummer
1213/96-0007

Deltagere

Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
No entries available.

Kontakt

Kontakperson
Aggerholm, Søren
Adresse
Statens Byggeforskningsinstitut. Afdelingen for Energi og Indeklima
Postbox 119
DK-2970 Hørsholm, Denmark
Aggerholm, Søren (seniorforsker), 42865533, sbi@sbi.dk
Øvr. Partnere: Building Research Establishment (GB); Willan Building Group (GB); Centre Scientifique et Technique de la Construction (BE); Sulzer Infra Laboratory (CH); J og W Bygg og Anlaggning AB (SE); Norwegian Building Research Institute (NO); TNO Bouw (NL); Technical University, Delft (NL)