IEA 4E EMSA - Dansk deltagelse i det ny EMSA

Energieffektivisering og Ventilation

Formålet med dette projekt er at sikre internationale testmetoder for elektriske motorer og frekvensomformere til fordel for producenter, myndigheder, laboratorier og andre, hvilket i sidste ende vil sikre elektriske motorsystemer med høj virkningsgrad

Projektbeskrivelse

Dette projekt vil sikre Danmarks forsatte deltagelse i det Internationale samarbejde under International Energy Agency – IEA: 4E EMSA (Electric Motor Systems Annex) som Danmark i form af Teknologisk Institut har været en grundpille i siden begyndelsen i 2009.

4E EMSA starter en "ny" periode per 1. marts 2019 med et forventet projektforløb på 5 år (for at være på linje med IEA's Technology Collaboration Programme: 4E), og i denne periode er Danmark tillagt en nøglerolle for EMSA som projektleder for tre af de definerede tasks under EMSA.

Det danske bidrag til EMSA i denne projektperiode udgøres af tre hovedaktiviteter: Projektleder på task "International Standards", Projektleder på task "Testing" og slutteligt Projektleder på task "MST-Tool".

Ud over disse punkter vil der være almindelige EMSA aktiviteter med ½ årlige møder samt deltagelse med papers og fremlæggelser på de internationalt anerkendte konferencer EEMODS & Motor Summit.

Medlemskab til den danske nationalkomite er et krav for deltagelse i de internationale arbejdsgrupper under IEC. Teknologisk Institut er således medlem af denne komite i løbet af denne projektperiode.

Resultater

Formålet med deltagelsen var at sikre internationale testmetoder for elektriske motorer og frekvensomformere til fordel for producenter, myndigheder, laboratorier og andre, hvilket i sidste ende sikrer elektriske motorsystemer med højere virkningsgrad. Dette projekt sikrede Danmarks forsatte deltagelse i det Internationale samarbejde under International Energy Agency – IEA: 4E EMSA (Electric Motor Systems Annex) som Danmark, i form af Teknologisk Institut, har været en grundpille i siden begyndelsen i 2009. Det danske bidrag til EMSA i denne projektperiode udgjorde tre hovedaktiviteter: 1) Projektleder på "International Standards". Arbejdet her udgøres af deltagelse i IEC arbejdsgruppemøder i perioden. Her videreudvikledes og forbedredes der teststandarder og klassificering for elmotorer, frekvensomformere og nyere drevteknologi. Derudover blev udviklingen afrapporteret til EMSA-medlemslande, til danske aktører samt EMSA-nyhedsbrevet m.m. 2) En stor Round-robin test på frekvensomformere der involverede 9 både uafhængige og kommercielle laboratorier (herunder Danfoss), med det formål at udvikle og sikre en ny og bedre testmetode og klassificering af frekvensomformere. Frekvensomformere er nu en del af ecodesign regulering for elmotorer i Europa og disse krav forventes tilsvarende at blive adopteret som minimumskrav til energieffektivitet for frekvensomformere rundt omkring i verden. Round-robin øvelsen har dannet grundlag for dette lov-arbejde. 3) Vedligeholdelse og udbredelse af The Motor Systems Tool som Teknologisk Institut har udviklet og promoveret under EMSA paraplyen siden 2011. Denne task involverer løbende opdatering af værktøjet samt afholdelse af workshops, fremlæggelse af papers på konferencer m.m. Resultaterne fra 4E EMSA kan følges her: https://www.iea-4e.org/emsa/

Key figures

Periode:
2019 - 2022
Bevillingsår:
2018
Egen finansiering:
0,48 mio.
Støttebeløb:
0,88 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
1,36 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64018-0529

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.88 mio. 0.48 mio.

Kontakt

Kontakperson
Sandie B. Nielsen
Adresse

Kongsvang Allé 29,
8000 Aarhus C

Tlf.: +45 7220 2000