IEA 4E EMSA – MST-Tool udvikling og udbredelse

Energieffektivisering og Ventilation

4E EMSA er et internationalt samarbejde under IEA med hovedformålet at udbrede og globalisere metoder og teknikker inden for anvendelse og test af effektive el-motorer og motorsystemer. Danmark deltager via dette projekt med ansvar for udvikling og udbredelse af det danske beregningsværkøj: MST-Tool Mere info: https://www.motorsystems.org/

Projektbeskrivelse

Dette projekt er en fortsættelse af det succesrige igangværende projekt: EUDP11, J.Nr.: 64011-0300: 4E EMSA, DK deltagelse i IEA anneks, der udløber med udgangen af 2014.

Danmark har været toneangivende i dette arbejde og opfordres jævnligt til fortsat at deltage.

Danmarks bidrag i dette projekt vil være den fortsatte udvikling og udbredelse af MST-Tool baseret på både feedback fra brugere og kursister ved flere allerede afholdte samt fremtidige workshops. Yderligere input til værktøjets udvikling bliver skabt i tæt dialog med Danfoss Power Electronics – VLT-Drives, der er Danmarks ubetinget største producent af frekvensomformere og andet drev udstyr. Teknologisk Institut har via det hidtidige 4E EMSA arbejde skabt gode relationer til netop Danfoss VLT-Drives og senest afholdt møde i ultimo august 2014 omkring fremtidige samarbejdsmuligheder og implementering af Danfoss algoritmer i værktøjet.

Deltagelsen i 4E EMSA giver Danmark mulighed for fortsat at ”sidde med” hvor tingene sker i motorverden og fastholde det gode ry som Danmark har opbygget gennem en længere årrække. 4E EMSA sikrer energieffektivitet og samarbejde på tværs af lande, organisationer, erhvervsliv og institutioner. I strategien for 4E EMSA 2015-17 lægges der op til at Danmark er ansvarlig for MST-Tool delen af 4E EMSA samt bidrager markant på resten af delelementerne hvilket fortsat sikrer DK stor indflydelse.

Resultater

Danmarks bidrag i dette projekt har primært været den fortsatte udvikling og udbredelse af MST-Tool baseret på både feedback fra brugere og kursister ved flere afholdte workshops. Yderligere input til værktøjets udvikling blev skabt i tæt dialog med Danfoss Power Electronics – VLT-Drives. Teknologisk Institut har via 4E EMSA arbejdet skabt gode relationer til netop Danfoss VLT-Drives. 4E EMSA har sikret energieffektivitet og samarbejde på tværs af lande, organisationer, erhvervsliv og institutioner. Dette er opnået gennem 2 årlige møder i EMSA 2 gruppen, fremlæggelse af papers på konferencer, afholdelse af workshops/webinars. Alle aktiviteter der har sikret Danmark indflydelse.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,40 mio.
Støttebeløb:
0,75 mio.
Støtteprocent:
65 %
Projektbudget:
1,16 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
IEA
Journalnummer
64014-0539

Dokumenter

Deltagere

Teknologisk Institut (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Teknologisk Institut 0.75 mio. 0.40 mio.