Joint implementation i Østersøregionen. Økonomi og energipolitik

Projektet er baseret på desk research, og der fokuseres på energisektoren i de fem lande. Dataindamling og prognoser er foretaget for perioden 1995 til 2012. Projektets to hovedtemaer er baseret på følgende grundlæggende spørgsmål: 1. Hvilke kriterier for JI skal formuleres og hvilke organisatoriske designs kan man forestille sig i forbindelse med sikring af JI projekters praktiske gennemførlighed og den miljømæssige sikkerhed (additionalitet)? 2. Hvordan kan der formuleres et udbud for JI og hvor stort et JI-udbud kan der estimeres, hvis en række energiprojekter vurderes som potentielle JI-projekter? Det første sprøgsmål er besvaret ved at fremstille og diskutere de grundlæggende kriterier i Kyoto-Protokollen og herefter uddybe diskussionserne med afsæt i den eksiterende JI-litteratur. Additionalitetskriteriet diskuteres i særlig grad og en praktisk orienteret tilgang til projektets additionalitetsvurdering gennemgås. Også transaktionsomkostninger og mulige organisatoriske designs af JI er analyseret og diskuteret. Helt kortfattet kan det konkluderes, at det er muligt at opstille nogle enkle og gennemsigtige regler for vurdering af JI-projekter. I de fleste tilfælde behøver JI ikke at afstedkomme en uforholdsmæssig stor byrde på JI-investorer. JI-specifikke transaktionsomkostninger er begrænsede, når det drejer sig om mellemstore og store projekter. Ved mindre projekter vil transaktionsomkostningerne ved JI typisk være større. JI-transaktionsomkostninger kan minimeres via det organisatoriske design af JI-systemet. Der er forskellige muligheder for at organisere JI, og da der er forskellige motiver og præferencer blandt forskellige JI-aktører og -myndigheder er det mest tænkeligt, at både bilaterale og claeringhouse-modeller vil fremkomme i fremtiden. Det andet spørgsmål besvares med afsæt i de fire værtslandes makroøkonomiske og energipolitiske udvikling. Der sættes fokus på CO2-udslippet fra energisektorerne, som estimeres ud fra scenarier om abmitiøse CO2-reduktonspolitikker i værtslandene. Det undersøges og konstaters derpå, at trods høje CO2-reduktioner som følge af baseline-scenarierne for energisektorudviklingen, er der stadig energiprojekter, de kan være potentielle JI-projekter. Problemet med disse projekter er, at de som typiske energisektorprojekter er kapitalintensive. A priori blev det antaget, at de potentielle JI-investor fra Danmark står over for en afvejning af de indenlandske omkostninger ved CO2-reduktion i Danmark eller ved CO2 reduktion via JI. Ved projektanalyser påvises det dog, at CO2-reduktionen i JI-projekter reelt kun udgør en lille del af den samlede projektøkonomi. Følsomhedsanalyser understreger endvidere, at traditionelle parametre (energipriser, tariffer og investeringer) har stor inflydelse på risiko og indtjening, mens CO2-relaterede parametre (baseline og CO2-skyggepris) ikke har nogen synderlig indflydelse på et projekts økonomi. Derfor kan det konkluderes, at JI-projekter ikke vil motiveres primært af muligheden for at opnå CO2-kreditter, men derimod vil være baseret på investorernes almindelige forretningsmæssige interesser og kun sekundært på CO2-besparelsen