Model vurderer om vindmøllen svigter

Den teknologiske udvikling på vindmølleområdet betyder at vindmøller stadig bliver bygget større. Stivheden af konstruktionerne øges dog ikke i takt med størrelsen, og det kan gøre vindmøllerne sårbare overfor turbulens i det indkommende vindfelt. Fænomenet kaldes dynamisk respons, og bestemmes ved hjælp af en model, som simulerer et turbulensfelt.

Ved en såkaldt Crude Monte Carlo metode kan påvirkningen på vindmøller og udfaldet af ekstreme situationer, også kendt som worst case scenarios, ved turbulensfelter simuleres. Ekstremværdierne er typisk bestemt i et tidsrum over 10 minutter og varierer fra simulering til simulering. Modellen er på den baggrund umiddelbart ikke tilstrækkelig dækkende for estimering af ekstremresponser og svigtsandsynligheder over vindmøllens levetid.  

Den traditionelle model ønskes forbedret gennem en Controlled Monte Carlo model, som skal baseres på fordelingen af udfaldet på ekstremværdierne over hele vindmøllens levetid, altså et tilnærmet gennemsnit. Ved denne model er det muligt at opnå større nøjagtighed for samme antal simuleringer.

I projektet er udviklet en simplificeret model som præcist kan udføre forskellige Monte Carlo metoder, hvorfor udviklingen af modellen ønskes fortsat ved kommende projekter. Dette projekt har dannet baggrund for tre videnskabelige artikler, som bl.a. handler om generering af turbulens i rotorplanet. Derudover har en PhD studerende haft et tre måneders ophold i Wien hos professor C.Bucher, hvor de i fællesskab har arbejdet på udvælgelsen af en egnet simuleringsmetode. Udvælgelsen af en egnet simuleringsmetode fortsætter stadig.