Optimalt samspil mellem solcelleanlæg, solvarme, varmepumper, og energilagring.

Projektets formål er at udvikle og demonstrere en styringsstrategi og en internetbaseret styring til optimalt samspil mellem solfangere, solceller, energilagring, varmepumpe med varmeoptag fra jordslanger eller udeluften, samt husets øvrige installationer, med henblik på god brugerøkonomi, høj selvforsyning og samspil med smart-grid.

Projektbeskrivelse

Projektet vil bl.a. indeholde:

- Analyser som bestemmer principperne for den optimale kombination af solceller, solfanger, varmepumper og energilagring, dels i forhold til at sikre brugerne den bedste økonomi og selvforsyning, og dels i forhold til de fordele elselskaber kan have ved at fjernstyre anlægget, så elforbruget kan lægges mest hensigtsmæssigt i forhold til det samlede system.
- Udarbejdelse af et dimensioneringsværktøj til dimensionering af anlæggets hovedkomponenter og til at beregne det samlede anlægs ydelse. 
 - Udarbejdelse af en simplificeret model indeholdende anlægspriser, som kan benyttes af kunden til at lave egne overslag via KPJ Supplys hjemmeside udarbejdelse af en vejledning for professionelle til beregning af anlægskombinationen i Be10.
-  Udvikling og afprøvning af den strategi og de algoritmer, som vil kunne styre anlæggetoptimalt.
- Specifikationer for ny styringsenhed, som kan produceres af KPJ Supply softwareudvikling, der sikrer samspil med den store mængde solcelleinvertere, der udbydes på markedet.
- Evaluering af mulighederne for at udvikle en styring, der sammen med et begrænset antal komponenter vil kunne opgradere de mange tusinde varmepumper, der allerede i dag er installeret på markedet.
- Afprøvning og dokumentation af anlæggets ydelse.
- Udvikling af markedsføringsmateriale og igangsætning af markedsføring.
 

Resultater

Projektets formål var at udvikle og demonstrere en styringsstrategi og en internetbaseret styring til optimalt samspil mellem solfangere, solceller, energilagring, varmepumpe, samt husets øvrige installationer, med henblik på god brugerøkonomi, høj selvforsyning og samspil med smart grid.

Gennem projektet er der udviklet en prototype af styrings- og reguleringsværktøjet, hvorigennem de principielle egenskaber er demonstreret, hvilket tydeliggør, at mål kan realiseres. Projektets potentiale er dog reduceret på grund af den teknologiske udvikling inden for styringsenheder.

Ansøger har gennem projektet været i kontakt med flere varmepumpe- og solvarmeproducenter, ligesom projektets resultater er blevet præsenteret på diverse danske fagmesser.

Key figures

Periode:
2014 - 2017
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
0,62 mio.
Støttebeløb:
0,83 mio.
Støtteprocent:
57 %
Projektbudget:
1,45 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Journalnummer
64014-0166

Dokumenter

Deltagere

Ekolab ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Ekolab ApS 0.33 mio. 0.22 mio.
KPJ supply 0.49 mio. 0.40 mio.