Partikelprocessor i biomassefyrede kedelanlæg. Fase 1

Disse problemer har resulteret i designregler, der foreskriver forholdsvist store hedeflader og dermed høje anlægsomkostninger, hyppigere revision (større driftsomkostninger) samt drift ved lavere temperaturer end ønskeligt. En af de væsentlige faktorer for belægningsdannelse er tilstedeværelse af partikler, der transporteres fra brændselslaget på risten og op igennem fyrrummet, hvor deres bane bestemmes af de aerodynamiske kræfter, der påvirker partiklerne. Når disse partikler frigives fra risten, vil de være karakteriseret ved en vis grad af udbrændthed samt en form, der som middel kan beskrives som cylindrisk. På grund af denne form, vil den enkelte partikels bevægelse være karakteriseret ved en yderst kompleks kraftpåvirkning, der forårsager et radikalt anderledes bevægelsesmønster end det, der kendes fra kugleformede partikler. Under partiklernes bevægelse op gennem fyrrummet, vil de processer, der i større eller mindre grad igangsattes på risten, tilendebringes, og partiklen vil således udbrænde helt eller delvist, mens den følger en banekurve, der er tæt knyttet til partiklens form. Partiklens tilstand, der i høj grad bestemmer sandsynligheden for vedhæftning på hedefladerne, er således særdeles afhængig af denne banekurve. Projektet sigter således mod at tilvejebringe en forståelse for de fænomener, der har indflydelse på sådanne partiklers bevægelse, og dermed mod en kvantificering af partikelbelastningen på hedefladerne. En anden, væsentlig faktor, der er bestemmende for partikelvedhæftning, er den allerede eksisterende belægnings overfladetilstand og temperatur. Samtidig er disse dominerende parametre i forhold til den overførte effekt igennem kedlens hedeflader, og belægningens lokale tilstand bliver derfor en essentiel parameter at kunne forudsige under drift, idet belægningens overfladetemperatur, der er en funktion af såvel tilført effekt i form af stråling og belægningens termiske egenskaber, også er en styrende parameter for belægningens vækstrate. Således er belægningens lokale varmeledningsegenskaber og strålingskarakteristika vigtige, for at kunne kvantificere eventuelle ændringer i hedefladebelastning og det samlede varmeoptag i kedlen som funktion af den lokale belægningsstruktur. I kedler med slaggende overhedere vil kendskab til disse parametre endvidere kunne give en indikation af den stationære belægningstykkelse og varmeflux. Projektet sigter således mod en forbedring af vidensgrundlaget for belægningers termiske egenskaber