Adaptive batteridiagnostiske værktøjer til levetidsvurdering af elbilbatterier

Projektets formål er at gøre det muligt for uafhængige værksteder, brugtbilsforhandlere og synsvirksomheder at få pålidelig information om den forventede restlevetid for elbilbatterier på en måde som ikke overtræder bilproducenternes garantibetingelser. Virksomheder i bilbranchen kan dermed uafhængigt af bilproducenterne bruge de nye BATNOSTIC værktøjer til at rådgive ejere eller købere af elbiler.

Formålet med projektet (BATNOSTIC) var, at gøre det muligt for tredjeparts aktører (primært uafhængige bilværksteder), at vurdere sundhedstilstanden af et brugt batteri til en elbil. Til dette formål har konsortiet bag projektet udviklet en testmetode og et udstyr, som kan dokumentere State-Of-Health og State-of-Charge i relation til den forventede batteri restlevetid uden at bryde bilens fabriksgarantier.

Projektbeskrivelse

Elbiler er et vigtigt aktiv i forbindelse med gennemførelsen af en effektiv dansk elforsyning med 100% vedvarende energi i 2035, men salget af elbiler skuffer alvorligt. Tvivl om forventet batterilevetid gør investeringen i en elbil usikker og forhindrer et velfungerende eftermarked. Hverken ejeren eller en tredjepart kan i dag måle status for en elbils batteri. For nuværende er det kun bilproducenten (OEMen), og de autoriserede forhandlere der kan få adgang til, og mulighed for at fortolke, batteriets data uden at påvirke garantien. Ofte holdes disse oplysninger hemmelige.

BATNOSTIC projektet vil gøre det muligt for ikke-OEM fagfolk indenfor bilbranchen at få adgang til uafhængig information om forventede resterende batterilevetid uden at krænke OEM garanti. Ydelser som denne vil øge tilliden til elbiler, åbne eftermarked for elbiler, og gøre det muligt for uafhængige autoværksteder og synshaller at tilbyde deres tjenester til elbilsejere.

Resultater

Formålet med BATNOSTIC-projektet har været, at gøre det muligt for bl.a. uafhængige bilværksteder og bilinspektioner at kunne vurdere sundhedstilstanden af et brugt batteri til en el-bil. Løsningen udviklet under BATNOSTIC-projektet anvender nye metoder for at sikre adgang til måling og beregning af batteristatus uden omfattende test på vejene og uden at bryde fabriksgarantien på elbilen og batteriet.
I løbet af projektet er der undersøgt og udviklet ny hardware, software, operationelle procedurer og algoritmer, der samlet sikrer en ny teknologi, som kan sikre et mere velfungerende marked for handel med brugte elbiler.
Da markedspotentialet for BATNOSTIC testudstyr ville stige med mindre temperaturafhængige testbetingelser og kortere testtid, er et nyt EUDP-projekt, WABAT (j. nr. 64019-0056) igangsat, der har til formål at udvikle en mere effektiv metode til test af brugte batterier i elbiler. Den udviklede tester i BATNOSTIC-projektet kan allerede markedsføres, men lykkes WABAT-projektet vil den forbedrede testmetode og testapparatur sikre en mere effektiv og prisvenlig testmulighed, som kan sikre større kommerciel succes.

Key figures

Periode:
2016 - 2018
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
4,35 mio.
Støttebeløb:
7,56 mio.
Støtteprocent:
60 %
Projektbudget:
12,52 mio.

Kategori

Oprindelig title
Adaptive batteridiagnostiske værktøjer til levetidsvurdering af elbilbatterier
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Andet
Projekttype
Forskning
Journalnummer
64015-0611

Dokumenter

Deltagere

Lithium Balance A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Lithium Balance A/S 2.48 mio. 1.65 mio.
Teknologisk Institut 3.55 mio. 1.31 mio.
Aalborg Universitet (Fredrik Bajers Vej) 1.54 mio. 0.17 mio.
FDM 0.46 mio.
Automester Danmark ApS 0.32 mio.
Applus Danmark A/S 0.44 mio.

Kontakt

Kontakperson
Lars Barkler
Adresse

 

Hassellund 13
DK-2765, Danmark