Afprøvning af gaffeltruck med brændselscelle (HyLift)

H2 Logic har udviklet et hybrid transportsystem med batterier og brændselsceller til gaffeltrucks. Systemet er baseret på en ny højtemperatur polymer membran brændselscelleteknologi. En lang opstartstid førte endvidere til, at teknologien ikke er anvendelig i øjeblikket. H2 Logic arbejder derfor videre med lavtemperatur frem for højtemperatur.

Projektbeskrivelse
HyLIFT-0 projektet skal udvikle et 1st generation hybridfremdriftssystem baseret på nyeste HT-PEM og Li-Ion teknologi, samt foretage en afprøvning heraf i ét stk. elektrisk gaffeltruck hos en slutbruger. 1st gen. HT-PEM systemet skal i projektets afprøvning benchmarkes mod 1st og 2nd gen. state-of-the-art LT-PEM hybrid fremdriftssystemer som p.t. udvikles og afprøves af H2 Logic A/S i henholdsvis projekterne CanDan1 (ENS 33032-0208) og CanDan2 (ENS 33033-0286). Afprøvningen vil ske i et køretøj leveret af Atlet-Unitruck A/S (ejet af Nissan Motors) hos Grene A/S. Gennem benchmark'en skal projektet forsøge at bevise eller afkræfte hypotesen om at HT-PEM og Li-Ion teknologierne i et hybridsystem til fremdrift i transportapplikationer er mulige såkaldte disruptive teknologier til de nuværende tilsvarende men dominerende LT-PEM hybrid systemer. HyLIFT-O projektet er tiltænkt som værende det første projekt i et nyt dansk/EU/internationalt HyLIFT initiativ der skal have som målsætning at kommercialisere HT-PEM/Li-ion hybridfremdriftssystemer såvel som LT-PEM til gaffeltrucks. Det er derfor målsætningen at HyLIFT initiativet på sigt skal udvides med flere internationale aktører og at der igangsættes yderligere forsknings, udviklings og afprøvningsprojekter af nye system generationer i nationale, EU og internationalt støttede projekter. HyLIFT aktiviteterne vil som det er tilfældet med de nævnte CanDan aktiviteter være en del af det dansk nationale hydrogen transport netværk Hydrogen Link Danmark og Scandinavian Hydrogen Highway Partnership der bl.a. er støttet af Nordisk Energi Forskning, Nordisk Innovations Center og Videnskabsministeriet
Resultater

Formålet med projektet har været at udvikle et 1. generation hybridfremdriftssystem, baseret på ny HT-PEM brændselscelleteknologi kombineret med avancerede Li-Ion batterier, samt foretage benchmark og afprøvning af teknologien hos en slutbruger. Benchmarken skulle kaste lys over, om kombinationen af HT-PEM brændselsceller og Li-Ion batterier var en disruptiv teknologi, sammenlignet med de kendte LT-PEM systemer med bly-batterier.

Der er i HyLIFT-0 projektet blevet udviklet og bygget et HT-PEM/Li-Ion hybridsystem til en gaffeltruck. Systemet er blevet benchmark'et og testet mod et LT-PEM system hos H2 Logic, i en testbænk ved Teknologisk Institut samt ved en slutbruger, Grene A/S. Følgende virkningsgrader er blevet målt for de to brændselscelle systemer: Virkningsgrad brændselscelle (eta FC): 25% (HT-PEM system) og 43% (LT-PEM system); virkningsgrad brændselscellesystem (eta Modul): 20% (HT-PEM system) og 38% (LT-PEM system).

Det er projektets konklusion at HT-PEM/Li-Ion hybridbrændselscellesystemet, på nuværende udviklingsstadie, ikke er en disruptiv teknologi ifht. kendte LT-PEM systemer. Der er en lang række fordele ved HT-PEM men også en række ulemper, der gør at teknologien p.t. ikke er anvendelig i gaffeltrucks - her er det især den lange opstartstid på op til 45 minutter, der ikke kan accepteres af en truckbruger; brugeren ønsker øjeblikkeligt at kunne belaste køretøjet maksimalt og det kan batteriet ikke håndtere i den tid det tager indtil HT-PEM brændselscellen er driftsvarm.

HT-PEM/Li-Ion systemet er relativt simpelt at opbygge og der kan spares en række komponenter ifht. LT-PEM, men den økonomiske fordel ved dette opvejes ved at selve brændselscellen er uforholdsmæssig dyr i indkøb og har en relativ lav virkningsgrad. Pris og virkningsgrad forventes dog at forbedre sig over tid, når HT-PEM teknologien færdigudvikles og volumen øges. Ligeledes kan der være muligheder i at anvende HT-PEM teknologien på reformerede brændstoffer da optimal varmeintegration af reformer og stack kan bidrage til at øge virkningsgraden. Projektets afslutning er blevet udskudt tre måneder grundet uforudsete udfordringer med BMS systemet hos en af projektpartnerne.

Key figures

Periode:
2010 - 2010
Bevillingsår:
2008
Egen finansiering:
1,65 mio.
Støttebeløb:
1,60 mio.
Støtteprocent:
49 %
Projektbudget:
3,24 mio.

Kategori

Oprindelig title
HyLift-0 - Udvikling og benchmarking af 1. generation HT-PEM/Li-Ion hybrid transport system til gaffeltrucks
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Brint og brændselsceller
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
63011-0034

Dokumenter

Deltagere

NEL Hydrogen (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
ATLET DANMARK A/S 0.05 mio.
GRUNDFOS HOLDING A/S 0.03 mio. 0.03 mio.
NEL Hydrogen 0.68 mio. 0.68 mio.
Lithium Balance A/S 0.58 mio. 0.58 mio.
Teknologisk Institut 0.32 mio. 0.32 mio.

Kontakt

Kontakperson
Karsten Poulsen
Adresse
Øvr. Partnere: