Energibesparende, miljøvenlig, vaske-/tørreproces

En analyse af den mulige energibesparelse ved anvendelse af den nye vaske-/tørreproces har vist, at denne er væsentlig mere interessant i forbindelse med store selvbetjeningsvaskerier end for små boligvaskerier.

Projektbeskrivelse
mangler
Resultater

For et standard tysk selvbetjeningsvaskeri skulle det være muligt at opnå en energibesparelse på godt 40% (760 kWh/døgn) og en vandbesparelse på approx =0.9 m3/døgn udner forudsætning af, at der kan findes anvendelse for et overskud af 60 grader C varmt vand på godt 6 m3/døgn. Såfremt overskuds vandet ikke kan anvendes vil besparelsen ifølge beregningerne kunne være godt 400 kWh/døgn. For små boligvaskerier er den nye proces på nuværende tidspunkt kun interessant, såfremt det genvundne overskud af 60 grader C varme vand kan anvendes i boligkompleksets almindelige varmtvandsforsyning eller til opvarmning. Det skulle dog være muligt at forbedre processen yderliger ved optimering af adsorbermaterialet. Det udførte laboratoriearbejde omfatter indsamling af reference data for tørretumbleren Nyborg 166 T electronic til brug ved vurderingen af resultaterne for det fremstillede laboratorieanlæg. Endvidere er der fremstillet zeolit 4A emner til afprøvning og brug i fuldskala laboratorieanlægget. Der er foretaget målinger af vandadsorptionskapaciteten og kinetikken som funktion af temperaturen for de fremstillede emner. En zeolit-baseret adsorber/varmeveksler til brug i forbindelse med tørretumblere blevet designet, konstrueret og afprøvet. Zeolit delen er udformet som en honey comb struktur med cirkulære approx =10 mm kanaler adskilt af approx =5 mm tykke vægge. Enheden er indesluttet i en approx =15 cm høj kasse med samme bredde og dybde som den anvendte tørretumbler. Afprøvningen af systemet viser, at det på grund af luft lækager i tørretumbleren (47% af luftstrøm gennem zeolit enheden) ikke opfylder alle de stillede krav. Det har således ikke været muligt at opvarme afgangsluften tilstrækkeligt til, at den kan bruges som indgangsluft i tørretumbleren. Det bedste forsøg viser imidlertid en energiforøgelse i afgangsluften på 2.94 kW, der er større end summen af energiforbruget til fordampning af vand i tørretumbleren (2.23 kW) og tabet ved opvarmning af tørretumbleren etc. (0.49 kW). Dette betyder, at processen fungere som antaget, og at det i princippet skulle være muligt at få den til at fungere i praksis, såfremt luft lækagerne i tørretumbleren kan mindskes til appros =1/10 den nuværende værdi. Tids variationen af temperatur profilet gennem zeolit strukturen indikerer, at den faktiske vand adsorptionscapacitet er væsentlig større end antaget i dimensionerings beregningerne. Det skulle derfor være muligt at reducerer mængden af anvendt zeolit til mellem to tredjedele og halvdelen af den nuværende. Dette vil gøre hele systemet endnu mere attraktivt, idet den termiske dødvægt i systemet vil blive reducere tilsvarende. Systemet vil kunne forbedres væsentlig, såfremt vand adsorptionskapacitetens temperatur afhængighed for den anvendte zeolit kan forbedres ved kemisk modifikation, eller der kan findes et nyt materiale med egenskaber, der passer endnu bedre til formålet 

Key figures

Periode:
1996 - 1998
Bevillingsår:
1996
Egen finansiering:
1,37 mio.
Støttebeløb:
1,37 mio.
Støtteprocent:
50 %
Projektbudget:
2,74 mio.

Kategori

Oprindelig title
Energibesparende, miljøvenlig, vaske-/tørreproces for anvendelse i industri- og husholdningsmaskiner
Program
EFP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
1253/96-0004

Deltagere

IRD Fuel Cells A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Nyborg Vaskerimaskiner A/S

Kontakt

Kontakperson
Engell, John
Adresse

Øvr. Partnere: