Model for voksinhibitor
I projektet er der gennemført eksperimentelle undersøgelser af effekten af 12 forskellige kemikalier, der potentielt har en virkning som voksinhibitorer.
Vokspartikler udfældet i olie kan øge oliens viskositet ganske betydeligt. Selv få grader unde voksdannelsestemperaturen kan viskositetsstigningen være ret dramatisk. Desuden ændrer olien flydeegenskaber fra Newtonsk (uafhængig af flowrate) til ikke-Newtonsk, hvor de højeste viskositeter ses for de laveste flowrater. Dette kan være problematisk i forbindelse med nedlukning. Ikke alene medfører nedlukning normalt et temperaturfald, men den højest mulige viskositet opleves under opstart, hvor flowraten er nul. Det er på den baggrund ønskeligt at være i stand til at undertrykke viskositetseffekten ved tilsætning af kemikalier. I projektet er der gennemført eksperimentelle undersøgelser af effekten af 12 forskellige kemikalier, der potentielt har en virkning som voksinhibitorer. Kemikalierne viste sig kun at have marginal indflydelse på voksdannelsestemperaturen, hvorimod de havde en udtalt virkning på 'pour point' og viskositet. Viskositetsdataene antyder, at inhibitorerne - antagelig gennem sterisk hindring - forsinker udfældningen af voksmolekyler med en bestemt kædelængde. Disse voksmolekyler udfælder ikke ved det normale smeltepunkt, men først ved en temperatur 15 - 20 grader C lavere. Det efterfølgende modelarbejde har vist, at denne mekanisme kan modelleres ved at antage en sænkning af smeltetemperaturen af voksmolekyler med samme kædelængde som voksinhibitoren
Kontakt
Gl. Lundtoftevej 7
DK-2800 Lyngby, Denmark
Christensen, Peter (civ.ing.), 45876646, info@calsep.com
Øvr. Partnere: STATOIL, Stavanger (NO)