Solaffugter

Firmaet Solarventi har patenteret en forbedret udgave af den kendte luftsolfanger. Ved hjælp af et fugtabsorberende stof kan den affugtende virkning forstærkes og enheden skal styres i forhold til behov for affugtning. Prototyper har vist ideens styrke og designet skal nu optimeres og demonstreres ved forskellige formål og klimaforhold.

Projektbeskrivelse
Formålet er at vise og demonstrere affugtning med solopvarmet luft. Det er et stort og stigende behov for affugtning i bygninger og i forbindelse med tekniske installationer. I dag anvendes ofte eldrevne affugtere med stort elforbrug, eller også vil bygningen ikke blive affugtet hvilke medfører dårligt indeklima for de personer der opholder sig i bygningerne eller som benytter materialer der har været i den fugtige bygning. Det kan også ske materielle skader på bygning, materialer eller teknisk udstyr.

Projektets hovedaktiviteter er at beregne og designe de optimale dimensioner og driftsstrategier. Solaffugteren er en videre udvikling af den kendte luftsolfanger fra SolarVenti som udbygges med et lag af det fugt absorberende materiale SilicaGel. Materialet kan affugte luft der blæses ind i en kælder, et teknisk anlæg med følsomt udstyr eller tilsvarende.

Modellerne skal afprøves i Danmark, Tyskland og Spanien. Affugtning i tropisk klima med høj relativ fugtighed vil blive testet i klimakammer. Energiteknologisk kan opfindelsen bidrage til en væsentlig øget anvendelse af solenergi og erstatte eldrevet affugtning. Da driften af solaffugteren vil være uhyre billig kan den give en væsentlig og givetvis mere permanent affugtning til gavn for bygninger, mennesker og udstyr.

Resultater

Solaffugteren er en ny udviklet patenteret teknologi, hvor solvarmedrevet tørring af luft kombineres med brug af ”Silica gel” (Si02). Der er indbygget et ekstra lag i SolarVentis standard solfanger. Her er placeret SiO2 mellem 2 ekstra perforerede plader.

Om natten kan der blæses luft gennem SiO2-laget, der opsuger fugt og sender tør luft ind i bygningen. I dagtimer med sol vendes luftstrømmen gennem solfangeren og solvarmen vil udtørre laget med SiO2. Herved gemmes ”tørhed” til næste nats drift hvor luftstrømmes gennem SiO2-lages vendes igen.

Denne nye teknologi er senest blevet færdigudviklet og målt på i DTU-Bygs test-stand. Den udviklede solaffugter kan fjerne 3 liter vand per m2 solfanger per dag med sol i Danmark.

Key figures

Periode:
2015 - 2017
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
1,08 mio.
Støttebeløb:
1,18 mio.
Støtteprocent:
52 %
Projektbudget:
2,26 mio.

Kategori

Oprindelig title
Solaffugter
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Sol
Projekttype
Demonstration
Journalnummer
64015-0054

Dokumenter

Deltagere

Solar Venti (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Solar Venti 0.46 mio. 0.56 mio.
AROS Teknik 0.32 mio. 0.32 mio.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) 0.20 mio. 0.02 mio.
Cenergia Energy Consultants 0.08 mio. 0.05 mio.
DEN JYDSKE HÅNDVÆRKERSKOLE 0.05 mio. 0.05 mio.
energy-21 0.08 mio. 0.08 mio.

Kontakt

Kontakperson
Jakob Worm
Adresse

Fabriksvej 8,

8881 Thorsø