SYNERGI ved INTEGRATION af BIOGAS og BIO-SNG

Formålet med projektet er at demonstrere synergien mellem biogasproduktion, termisk forgasning af biomasse og gasopgradering til naturgaskvalitet med injektion på naturgasnettet.

Projektbeskrivelse

Formålet med projektet er at demonstrere synergien mellem biogasproduktion, termisk forgasning og gasopgradering med injektion til naturgasnettet. Den integrerede proces vil blive optimeret ved opstilling og analyse af masse- og energibalancer for forskellige konfigurationer. Den af Frichs A/S udviklede ’Sublimator’ teknologi til indirekte termisk forgasning vil blive videreudviklet og tilpasset produktion af bio-SNG ved indbygning af en metaniseringsenhed. Ud over metaniseringen er det et vigtigt udviklingsmål at reducere afvandingen af restfraktionen ved anvendelse af damp som forgasningsmiddel. Et pilot-demonstrationsanlæg vil blive opført og idriftsat hos Madsen Bioenergi I/S med gasopgradering til nettet. Anlægsdriften vil blive optimeret og dokumenteret ved forskellige driftssituationer.

Projektet indeholder følgende arbejdspakker:

WP0: Projektledelse og administration (DGC)

WP1: Masse- og energibalancer for en integreret biogas-bioSNG proces (DGC)

WP2: Udvikling af allothermisk forgasser med in-situ metanisering (DGC, Frichs)

WP3: Demonstration af integreret biogas-bioSNG proces (Frichs, DGC, Madsen BioEnergi, HMN)

WP4: Kommercialisering og udbredelse af teknologien (Frichs, DGC)

Den udviklede teknologi vil især være relevant for eksisterende biogasproducenter, som ønsker at udvide produktionen af Grøn Gas gennem en forbedring af anlæggets energieffektivitet.

Resultater

Formålet med projektet var at demonstrere synergier mellem biogasproduktion, termisk forgasning og gasopgradering. Planen var, at det skulle ske ved integration af masse- og energistrømme i gasproduktion og opgradering. En prolyse- og forgasningsenhed er blevet udviklet, og der er gennemført korttidstest. På grund af massive tekniske udfordringer blev fordamperens udvikling forsinket. Pga. tekniske udfordringer var det ikke muligt at gennemføre integrationen af biogas og forgasning inden for rammerne af projektet, hvorfor projektet blev afsluttet før tid.

Key figures

Periode:
2016 - 2018
Bevillingsår:
2015
Egen finansiering:
3,34 mio.
Støttebeløb:
2,80 mio.
Støtteprocent:
46 %
Projektbudget:
6,14 mio.

Kategori

Oprindelig title
SYNERGI ved INTEGRATION af BIOGAS og BIO-SNG
Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Bio og affald
Projekttype
Udvikling
Journalnummer
64015-0533

Deltagere

DANSK GASTEKNISK CENTER A/S (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
DANSK GASTEKNISK CENTER A/S 1.68 mio. 2.51 mio.
FRICHS A/S 0.86 mio. 0.57 mio.
Madsen Bioenergi I/S 0.19 mio. 0.12 mio.
HNG/Midt-Nord 0.08 mio. 0.13 mio.

Kontakt

Kontakperson
Niels Bjarne Rasmussen
Adresse

Dr Neergaards Vej 5 B,

2970 Hørsholm

Email
NBR@dgc.dk