Udvikling af LED belysning til EX områder.

Teknisk afdeling

Formålet med projektet er at udvikle LED belysning til EX områder, som overholder kravene i EX standarden vedr. sikring mod eksplosive gasatmosfærer, brandbart støv etc. Udskiftning af eksisterende belysningsløsninger med LED belysningsløsning på boreplatforme, miner etc. vil medføre en reduktion på elektricitetsforbruget på minimum 50%.

Formålet med projektet har været at udvikle LED-belysningsløsninger til eksplosionsfarlige (EX) områder, der opfylder kravene til EX-standarderne vedrørende beskyttelse mod eksplosive gasatmosfærer, brændbart støv mv.

Projektbeskrivelse

Dette produktudviklingsprojekt vil bidrage til at understøtte de globale energibesparelses initiativer. Udvikling af LED belysningssystemer som kan anvendes i EX zoner (i omgivelser som kræver beskyttelse mod eksplosive gas atmosfærer og brandbart støv), som kan erstatte eksisterende belysningsløsninger med energibesparende LED løsning, vil bidrage til elektricitetsbesparelse på minimum 50%. LED belysningsløsningen til EX zoner kan anvendes inden for industrier som f.eks. olie/gas, marine, mineindustri og flyindustrien. Resolux vil fokusere på alle segmenterne, men offshore olieindustri vil være det primære segment. Resolux forventer at den gennemsnitlige investering for total udskiftning til LED belysning på én boreplatform vil blive på 900.000 DKK og den gennemsnitlige elektricitetsbesparelse vil blive på 262.800 kWh pr. år. Payback perioden for den totale belysningsudskiftnings investering vil blive på mindre end 1,4 år og elektricitetsbesparelsen vil medføre en signifikant CO2 udledningsreduktion.

 

 

 

Resultater

Dette produktudviklingsprojekt har bidraget til at understøtte de globale energibesparelsesinitiativer.
LED-løsninger til EX-områder kan anvendes i mange forskellige industrisegmenter, men Resolux har kun fokuseret
på offshore oliesegment.
Imidlertid har internationale strømninger i offshore oliesegmentet ændret sig, og den forretningsmæssige
business case som Resolux har udarbejdet ved projektets begyndelse, er ikke længere relevant. På den baggrund
blev der i december 2016 anmodet om og godkendt en ændring af projektomfanget med nyt formål:
Udvikling af LED-belysningsløsning relateret til det maritime miljø.
I forbindelse med produktudviklingsarbejdet til marineindustrien kunne projektledelsen efter nogle måneder
vurdere, at det vil blive meget svært for Resolux at udvikle et produkt, som prismæssigt vil blive konkurrencedygtigt
med konkurrerende produkter. På den baggrund valgte ledelsen definitivt at afslutte projektet. Prototyper
er blevet udviklet ved LED-spotbelysning i varierende designs.

Key figures

Periode:
2015 - 2018
Bevillingsår:
2014
Egen finansiering:
9,02 mio.
Støttebeløb:
4,86 mio.
Støtteprocent:
35 %
Projektbudget:
13,88 mio.

Kategori

Program
EUDP
Fælles overordnet teknologiområde
Energieffektivitet
Projekttype
Formidling
Journalnummer
64014-0574

Dokumenter

Deltagere

Resolux ApS (Main Responsible)
Partner og Økonomi
Partner Tilskud Eget bidrag
Resolux ApS 4.86 mio. 9.02 mio.